Hvad akroyoga er og hvad det kan lære dig

Jeg begyndte at praktisere akroyoga for 3 år siden og undervise i akroyoga for 1 år siden. Begge dele har givet mig så meget glæde og selv-udvikling. Jeg støder tit på folk, der ikke aner hvad akroyoga er. Måske har du også hørt ordet akroyoga og undrer dig: Hvad er akroyoga?

Når jeg fortæller folk at jeg dyrker akroyoga, får jeg tit svaret “aqua-yoga? – betyder det du dyrker yoga under vand?“. Men nej, akroyoga er noget helt andet end undervandsyoga (findes det overhoved?).

Læs med her og find ud af hvad akroyoga er og alle de ting du kan lære ved at begynde at dyrke akroyoga!

Hvad er akroyoga?

Akroyoga er en fusion af yoga og akrobatik. Akroyoga tager elementer fra yogaen såsom nærvær, tilstedeværelse, åndedræt og mindfulness, og blander det med elementer fra akrobatikken såsom teknik, kropsbevidsthed og adræthed.

Akroyoga er en partner aktivitet, dvs. du deler din praksis med andre. Forbered dig på at lege, falde, og bevæge dig sammen med andre mens i skaber tillid og forbindelse hen ad vejen.

acroyoga counterbalance with one base and two flyers. Acro yoga out on a road in the mountains with sunshine and green leaves in the background.

Rollerne i akroyoga

Der er 3 roller i akroyoga: base, flyver og spotter.

Base

Basen – det er personen, som er tættest på jorden. Ofte i akroyoga er det den person som ligger på ryggen med arme og ben strakt op i luften. Basen kan dog også være stående (stående akrobatik), ligge på maven (belly basing), eller lignende. Hovedformålet basen har er at løfte og balancere flyveren oven på sig selv. En erfaring base er stærk, stabil og smidig, så hun/han kan blive ved med at være et solidt fundament for flyveren at være stablet ovenpå.

Flyver

Flyveren – det er personen, der flyver ovenpå en anden person på den ene eller anden måde, oftest helt uden at have sine egne kontaktpunkter til jorden. Flyveren har et eller flere kontaktpunkter med basen og bruger dem til at holde balancen ovenpå basen. Hovedformålet flyveren har, er at bevæge sig med rumlig bevidsthed og holde god spænding gennem hele kroppen, så basen kan kontrollere flyverens position i luften (det er svært at kontrollere en flyver, der er blød som en kogt spaghetti!). En erfaren flyver er stærk, har god kropsbevidsthed og balance, så de kan bevæge sig effektivt, flydende og holde en stabil form som basen kan løfte og støtte.

Acroyoga partner exercise where the flyer is popped into the air by the acro yoga base.

Spotter

Spotteren – det er personen, der sikrer sig at akroyoga praksisen forbliver sikker. Spotterens hovedformål er at sørge for flyveren er tryg. Det gør spotteren ved at være opmærksom gennem hele øvelsen og forblive tæt på flyveren, så personen kan gribe et potentielt fald eller støtte flyveren og basen med hands-on spotning indtil de føler sig trygge nok til at afprøve tricket med en mindre invasiv spotningsmetode.

Hvad har akroyoga at gøre med yoga?

Når man ser folk lave akroyoga flows og tricks, kan det nogle gange være svært at gætte hvor yoga aspektet i akroyoga er.

Det der gør akroyoga så forskellig fra klassisk akrobatik eller cirkus kunst er at der ligges meget større vægt på hvordan – dvs. processen af at praktisere akroyoga sammen og forbindelsen mellem basen og flyveren. Disse værdier er fremhævet i akroyoga, hvilket bevarer nærværet og tilstedeværelsen fra yoga i akroyoga praksisen.

I cirkus kunst og akrobatik er der primært lagt vægt på hvad – dvs. resultatet, æstetikken og teknikken af et trick. Ved at fremhæve sådanne værdier lægger cirkus kunst og akrobatik et større fokus på adræthed og optræden, fremfor nærværet og samværet.

Hand to hand partner acrobatics

Tekniske principper i akroyoga

Der er to hovedprincipper, som er gode at forstå, når du nyligt er startet til akroyoga: bone-stacking og counterbalancing.

Bone-stacking

Bone-stacking betyder at basen og flyverens lemmer er stablet direkte ovenpå hinanden for at skabe det mest stabile og effektive fundament muligt i hver stilling. Når en akroyoga stilling er helt bone-stacked kræver den langt mindre styrke at holde, end når den er udenfor bone-stacking.

Counterbalancing

Counterbalancing er når et akroyoga trick ikke længere er afhængigt af bone-stacking for at være stabilt. I en counterbalance er målet at base og flyver finder stabilitet ved at læne sig væk fra hinanden. En counterbalance er opnået når trækket fra en persons vægt i en retning afbalancerer trækket fra den anden persons vægt i den modsatte retning. Billedet nedenfor viser en akroyoga counterbalance – både flyver og base læner sig væk fra hinanden for at blive stabile!

Acroyoga counterbalance with a base and fllyer in the Swedish forest in the sunshine by a lake.

Samarbejde, kommunikation og tillid

I forhold til yoga, så kræver akroyoga langt mere samarbejde, kommunikation og tillid fordi du ikke længere er alene på måtten, men i stedet skal bruge en partner eller flere for at udføre en akroyoga stilling eller et flow. Samarbejdet i akroyoga er en af grundene til at bevægelsesformen kommer til at udvide din komfort zone og udfordre dig til at se dine følelser ærligt og kærligt i øjnene.

At blive god til akroyoga er en process, der kræver åben kommunikation for at lykkes. Alle tre roller; base, flyver og spotter bliver nødt til åbent at dele hvad de har brug for i deres rolle, for at føle sig trygge og anerkendte og for at stillingen eller flowet kan fungere.

Siden hver person i en akroyoga gruppe har en unik rolle at spille for at få et trick til at virke, bliver de nødt til at dele deres perspektiv for at enhver person i gruppen får en bedre forståelse for tricket som helhed. Derfor kan det også være en rigtigt god idé en gang imellem at bytte roller, så hver person kan have større forståelse for udfordringen der er i hver rolle og hvad der skal til for at udføre tricket.

Akroyoga lærer dig også at overgive din tillid til andre mennesker. De fleste tricks i akroyoga virker simpelthen ikke medmindre flyveren forpligter sig til det og stoler på at basen og spotteren har dem indtil de er kommet sikkert ned på jorden igen.

Acro yoga pose that requires active flexibility and passive flexibility

Styrke, smidighed, balance og kropsbevidsthed

Udover det medmenneskelige og følelsesmæssige udbytte man får af at dyrke akroyoga, er der også en masse fysiske udfordringer man får en hel masse ud af. Akroyoga vil hjælpe dig opbygge mere styrke, smidighed og balance. Akro-praksisen vil også øge og finjustere din kropsbevidsthed siden du ikke længere kun bevæger dig på egen hånd, men nu også bevæger dig sammen med en anden person.

Solar & Lunar akroyoga

Solar / akrobatisk akroyoga – udforsker og udfordrer vores styrke og smidighed i forskellige positioner og flows.

Lunar / restorativ akroyoga – nærer, beroliger og genopbygger kroppen gennem thai yoga massage og flyvende terapeutiske teknikker.

Er akroyoga noget for dig?

Akroyoga er for dig hvis du gerne vil udvikle mere styrke, smidighed, koordination, balance og kropsbevisthed MEN du bliver også bedre til at samarbejde, fysisk berøring, kommunikation og åbent at sige ja eller nej, og genopdager hvordan man leger, føler dig forbundet i et inklusivt fællesskab, ser din frygt i øjnene på en ærlig og kærlig måde. Det hele sker mens du har en masse SJOV.

Tror du akroyoga er noget for dig? Skriv gerne en kommentar nedenfor!

Hvis du bor i København og omegn er du også meget velkommen til at deltage i mine akroyoga events og hold – du kan følge med i hvilke akroyoga events jeg har her.

Som altid hepper jeg på dig!
xox Cami


Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *