Er Alignment Vigtigt For Vores Yoga Praksis?

Hvis du nogensinde har deltaget i en yogatime, har du sikkert hørt læreren sige ting såsom:

“Sørg for dit knæ er stablet direkte over anklen” (i stående stillinger med bøjet knæ), “Placer fødderne i hoftebreddes afstand” (bjergets stilling), “Kip bækkenet så halebenet peger ned mod jorden” (stående stillinger), “Stabl din rygsøjle hvirvel for hvirvel”(stående stillinger) “Sørg for albuerne ikke er bøjet mere end 90 grader” (chaturanga stillingen), osv. i det uendelige..

Mange former for yoga i den vestlige verden indeholder alverdens regler for yoga stillingernes udførsel – stillingernes alignment.

Men er der overhoved videnskab og fornuft bag alle de her alignment regler, vi skal følge? Og giver det mening at have så stort fokus på dem, når vi dyrker yoga?

Efter min mening, er svaret på det spørgsmål både ja og nej. Eller måske nærmere: det kommer an på..

Four limbed staff pose (chaturanga) outside in the snow.

Hvad er alignment?

Alignment kan beskrives som den måde vi placerer vores kroppe på i yogastillingerne, for at opnå den fulde effekt af stillingen.

Hvad vi kan lære af alignment?

Helt naturligt, vil vi bevæge os på den måde, som vi er vant til. Hvis man er helt ny til yoga, kan en yogatime være meget intens og udmattende. Ens krop og hjerne er nemlig på overarbejde, for at prøve at forstå hvilke nye og uvante bevægelser, det er man forsøger at udføre. Og det er i det stadie af ens yogapraksis, at det efter min mening, kan være super værdifuldt, at tage til undervisning med fokus på alignment. Her er grunden:

Da jeg havde gået til yoga et par måneder, kunne jeg ikke forstå, hvorfor nogle lærere talte om, at det skulle strække i hoften, når man stod i high lunge, kriger 1, kriger 2 og en masse andre stående stillinger. Indtil en dag, hvor en lærer gav et alignment cue, der fik alle brikkerne til at falde på plads for mig;

“Kip bækkenet, så dit haleben peger nedad”

Lige pludselig kunne jeg mærke den fulde effekt af en high lunge og du kan tro, det var en meget mere intens oplevelse, end det havde været indtil da!

Kan du se forskellen på at kippe bækkenet nedad eller lade det være opad i en høj løber (high lunge)?

Den rettelse, der blev givet, fik mig nemlig til at holde op med ubevidst at svaje i lænden, for at kompensere for min manglende smidighed i hofterne. Da jeg først var blevet bevist om det, begyndte jeg at lære mig selv at læne mig ind i strækket fremfor ubevidst at svaje i lænden for at undgå det.

De næste par måneder til yoga, opdagede jeg lignende kompensatoriske tendenser i andre områder af min krop. Kompensatoriske tendenser, som jeg også ser hos mange af mine elever.

Et typisk eksempel er i foroverbøjninger. Her runder mange rigtig meget i ryggen, for at få overkroppen tættere på de tæer, som føles som om de er kilometre væk i starten. Men ved at kompensere for manglende smidighed i sine haser og derfor runde i overkroppen, flytter strækket sig i højere grad op i den rundede ryg. Men får man alignment cuet “mikrobøj i knæene og find længde i rygsøjlen”, så flytter strækket sig ned på bagsiden af benene. Det er som oftest det område, vi har intentioner om at strække, når vi laver foroverbøjninger i yoga.

Kan du se forskellen mellem de to foroverbøjningsmetoder? Den ene giver mere et stræk hen over den øverste del af ryggen, mens den anden primært strækker bagsiden af lårene.

Det er super naturligt, at vi helt ubevidst følger de bevægelsesmønstre, vi tidligere har indlært. Alignment kan være så vigtigt i starten, fordi det tvinger os til at blive bevist om, hvor vi kompenserer og lærer os at bruge vores krop på en ny måde.

Det kan give så meget kropsforståelse, når man først har opdaget, hvilke områder af sin krop, man kompenserer med. Så er der nemlig mulighed for at arbejde på at skabe mere styrke og smidighed i andre områder, så man ikke længere behøver kompensere. På det plan kan alignment være skadesforebyggende, fordi vi undgår at overbelaste et specifikt område af vores krop, ved altid at kompensere med det område.

 

Når alignment bliver et uholdbart koncept

På et eller andet tidspunkt efter vores første møde med yoga, måske et par måneder (eller år) inde, begynder alignment at føles naturligt. Man har vænnet sig til altid at stable knæet direkte over anklen, have fødderne i hoftebreddes afstand, kippe bækkenet og sørge for at halebenet peger ned mod jorden.

Alting er godt.

Eller er det?

Hvordan kan vi gøre vores yoga praksis mere bæredygtig i det lange løb?

Det er i det her stadie af vores yogapraksis, at alignment begynder at blive en fodlænke. For er det bæredygtigt, at lære sig selv, at ens knæ altid skal være bøjet maks 90 grader? Er det sundt fuldstændigt at undgå at bruge sit knæ i helt bøjet tilstand?

Måske ikke. Det kommer i hvert fald an på, hvilke fordele man ønsker, at få ud af sin yoga praksis.

Det siger nok sig selv, men de ting vi gør, bliver vi gode til og de ting vi ikke gør, bliver vi ikke gode til. Det gælder også, når det kommer til bevægelse og yoga. På trods af, at yoga er en relativt alsidig form for bevægelse, så er der stadig nogle aspekter af bevægelse, der bliver glemt i en klassisk yoga praksis.

F.eks. bruger vi meget sjældent vores knæ i helt bøjet tilstand. Derfor opbygger vi ikke styrke i knæet i bøjet tilstand. Det kan godt være, at vores knæ er nok så stærkt og stabilt, når det er bøjet 90 grader og stablet direkte over vores ankel. Men hvad sker der, hvis vi kommer ud for en situation i den virkelige verden, hvor vi skal bruge vores knæ i en anden position end vi er vant til? Risikoen for at få en skade er i hvert fald større, hvis man ikke har styrke og stabilitet i den bevægelse man udfører.

 

Jeg vil slet ikke frem til at alignment er dårligt for dig som sådan. Det kan bare være værdifuldt, at blive bevist om, hvad man får ud af sin yoga praksis, og hvad man ikke gør. Og hvis man gerne vil opnå mere alsidighed i sin yoga praksis, så kan man begynde, at inkorporere flere af de elementer, som en klassisk yoga praksis mangler.

Hvordan kan vi undgå at blive bange for bestemte bevægelser?

En anden ting, der kan have en negativ indvirkning på os pga. alignment, er den frygt der kan følge med. Hvis du hele tiden får at vide, du skal undgå at bøje dit knæ over 90 grader i yogatimer, så vil du naturligt begynde at blive bange for at lave den bevægelse.

Nogle yogalærere kan i hvert fald give indtrykket af, at så snart mit knæ stikker forbi min ankel, så brækker jeg højst sandsynligt benet og måske falder himlen endda ned over ørerne på mig!

Det med at klassificere nogle bevægelser som “rigtige” og nogle som “forkerte” gør, at vi bliver bange for at bruge vores krop, i frygt for, at vi får skader. Her skal vi huske, at alle de retninger vores led kan bevæge sig, er naturlige og “rigtige” bevægelser.

I stedet for at stole på alignment, så burde vi efter min mening begynde at stole på vores intuition i stedet, og mærke efter om noget føles forkert eller gør decideret ondt. Hvis ikke, så er det nok ikke en farlig bevægelse for os.

Hvordan kan vi skabe et fokus i vores praksis på funktionalitet fremfor udseende?

Lige præcis derfor, burde vi også prøve at lægge fokus på hvordan en stilling føles fremfor hvordan den skal se ud.

Alignment indoktrinerer os til at tænke, at stillingerne skal se ud på en bestemt måde. Det har faktisk i mange tilfælde ført til, at folk bliver i en stilling, der gør ondt eller føles forkert, fordi de har lært at fokusere på den rigtige måde stillingen skal se ud på, fremfor den rigtige måde den skal føles.

Stol på det du mærker på egen krop. Din yogalærer ved ikke hvordan stillingen fornemmes i din krop, det ved kun du. Hvis noget føles forkert, så stol på det du mærker og bak ud af stillingen.

DIN YOGA PRAKSIS = DINE REGLER

Jeg gentager det lige en gang til: din yoga praksis = dine regler.

I sidste ende handler det om at finde en måde at praktisere yoga på, der passer til dine behov og lyster. Det handler om at lytte efter, hvad der føles godt i din krop. Hvis alignment baseret yoga føles godt i din krop, så bliv endelig ved med at opsøge den form for yoga.

Der er super mange grunde til, at vi opsøger yoga. Spørg dig selv, hvad det er du ønsker at få ud af din yoga praksis:

Dyrker du yoga for at finde ro og afstresse? Find en mere blid yogaform med fokus på meditation og vejrtrækning.

Dyrker du yoga fordi det gør dig glad? Find en underviser eller en form for yoga, der giver dig et smil på læben.

Dyrker du yoga for at minimere risiko for skader og blive stærk? Find en yogalærer, der underviser ud fra et lidt mere funktionelt og evidensbaseret grundlag (ift. helt klassisk yoga). Heldigvis er den mere funktionelle tilgang til yoga noget, der bliver mere og mere almindelig i yogaverdenen.

Der findes alverdens forskellige yogaformer og yogalærere derude. Derfor er jeg sikker på, at det kan lade sig gøre, at finde en måde at dyrke yoga på, der er den helt rette for dig.

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *